HerlevPortal

Socialdemokraterne

Sammen om Herlev

Kommunalt valgprogram for Herlev 2010 -13 Vedtaget på generalforsamlingen lørdag den 21. marts 2009

 

17. oktober 2009

 

Dit Herlev – de næste år

Det Herlev, du kender, er det moderne Herlev. Herlev

Kommune fejrer i år 100 året for dannelsen af den selvstændige

kommune, der oprindelig var en del af den daværende Glad­saxe-Herløv

Kommune, som navnet var dengang. Sporene efter det historiske

Herløv er næsten væk. Men historien om Herlev er alligevel

levende.

Herlev var oprindelig en del af Gladsaxe.

Adskillelsen skete i 1909. I årene forud var der hos borgerne i

Hjortespring og Herlev opstået ønske om at komme ud af

fællesskabet med Gladsaxe. Gladsaxe-byde­lene Søborg og

Buddinge var inde i en rivende udvikling – både med erhverv

og boliger, og en del Herlevborgere frygtede en udvikling, hvor

også Herlev kunne blive en københavnsk forstad i et lyn­tempo,

der ville kræve store udgifter til skoler, veje, kloakker –

og til forsorg. Det ville betyde byudvik­ling og stigende

skatter, og de tone­angivende ville gerne fastholde Herlev som

et landsogn med land­brug og gartnerier. Den nydannede Herlev

Kommune forblev i en årrække et meget stilfærdigt –

nær­mest stillestå­ende landsogn, med Herlev by som en lille

stationsby og Hjortespring som landsbyen mod nord. Men i årene

efter 1. verdenskrig kom udviklingen også til Herlev. I

mellemkrigsårene blev grun­den lagt til det moderne Herlev, som

2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark for nogle år

bremsede. Siden gik det stærkt.

Som du møder Herlev i dag, sådan blev

Herlev formet i årene efter 2. verdenskrig. Med mange nye

boliger; med mange nye borgere. Så mange nye borgere at Herlev

i 50’erne blev kendt som ”Barnevognenes by”. Der

blev bygget nye sko­ler, der kom flere og bredere veje. Der kom

nye arbejdspladser. En meget stor del af kommunens indbyggere

fandt de­res ar­bejds­plads indenfor kommunens grænser. Mange

pendlede hver dag til Herlev. En­ten for at ar­bejde på en af

virk­somhederne i Herlevs store erhvervskvarter syd for

baneli­nien eller på andre af de nye virksomheder og

institutioner, der kendetegner Herlev af i dag. Senere kom så

også Herlev Hospital, der som et af Danmarks store

universitetsho­spi­taler, tillige er kommunens største

arbejdsplads.

Du møder Herlev som et moderne lokalsamfund,

med en stor lokal identitet, med mange lokalt base­rede

aktiviteter med stor rummelighed. Som de fleste af Herlevs

borgere ople­ver du sikkert følelsen af at høre til og opleve

nærvær.

Herlev Kommune har en overskuelig størrelse.

Ved opgave- og strukturreformen valgte Herlev at holde fast ved

kommunens grænser, som vi kender dem. Dog med nye og større

opgaver, der skal løses lokalt. Det forhold, at Herlev

areal­mæssigt er landets tredie­mindste kommune er en kvalitet.

De korte afstande fremmer nærheden mellem borgerne indbyrdes og

mellem borgerne og kommunen.

På mange måder ligner Herlev en provinsby.

Sådan udtrykker mange deres opfattelse af Herlev. De positive

sider af den karakteristik skal vi holde fast ved. Det betyder

nærhed, mulighed for god dialog mellem borgerne og mellem

kom­mune og borgerne. I Herlev vil vi gerne fastholde

borgernes tilknyt­ning til lokal­samfundet. Det nære samfund

skal opfylde alle vigtige behov. Derpå kender vi det Herlev, der

voksede ud af de gamle, snævre ram­mer. Det Herlev, du kender,

byder på gode og meget varierede boligmuligheder med

eta­gebebyg­gelser om­kring bymidten og med rækkehuse og

enfamiliehuse i områ­derne udenfor.

De seneste år har Herlev fået en mere

attraktiv og levende bymidte, som også i de kom­mende år skal

udvikles. Men grundlaget er fastholdt: Med Herlev Kirke; med

handelscen­ter og mange servicetilbud, med bibliotek, rådhus,

biograf, medbor­gerhus, musik­skole, billedskole, med anden

offentlig service indenfor gåafstand. Herlev har en stor og

næ­sten klassisk grad af koncentration omkring bykernen med

kirke, kro og gadekær.

Til trods for dette møder du også handels-

og servicemuligheder andre steder i kommu­nen: Fx Hjorte­spring

Centeret, som vi gerne vil udvikle og modernisere, og Lindehøj

Cen­teret, der også står overfor en ændring. 

Men Herlev er også en vigtig del af

Danmarks hovedstadsområde.

 

Herlev åbner sig mod omverden

Dit Herlev grænser op til København og

ligger tæt på de store trafik­årer – med adgang til

arbejdspladser i hele regionen. Herlevs borgere færdes på kryds

og tværs i hele hoved­stads­området: For at arbejde, for at

uddanne sig på de mange store uddannelsesinstituti­oner, der

ligger indenfor en afstand af 10-20 kilometer. For at arbejde,

for at købe ind og for at tage del i de mange kulturakti­viteter.

Herlev er en del af det store internationale

samfund. Få ki­lometer til Øresunds­broen, Sve­rige,

lufthavn og de store banegårde i København og Høje-Taa­strup.

Men nærheden til hovedstadsområdet betyder

også, at vi i Herlev skal være ak­tivt med og påvirke

udviklingen i hovedstadsområdet. Ikke mindst på

trafikområ­det skal vi ar­bejde for modernisering og udvikling

af den kollektive trafik og for fremkommelighed i bil­trafikken.

 

Det nye Herlev - fem fokusområder

Herlev i dag er præget af nærhed og

fællesskaber. Kommunens størrelse gør dette muligt. Herlevs

borgere er engagerede og har berettiget høje forventninger til

kommunens opga­ve­løsning og aktive rolle i lokalsamfundet.

Fem fokusområder, som vi særligt ønsker,

skal karakterisere Herlevs udvikling de næste år er:

1. Velfærd

2. Miljø,

sikkerhed og fornyelse

3. Det

aktive liv

4. Borgerinddragelse

5. God

økonomi, stabil ledelse og gode medarbejdere

 

 

1. Velfærd

Fortsat velfærd og tryghed er

kærneværdier i Socialdemokraternes ledelse af Herlevs

ud­vik­ling:

Det gælder:

Daginstitutioner og dagpleje

Herlevs skoler

Handicapområdet

Herlevs unge 

Tilbuddene til kommunens ældre,

hjemmepleje og ældreboliger.

Daginstitutioner og dagpleje. Tryghed,

trivsel og kvalitet er det, der skal ken­detegne Herlevs

dagtilbud til børnene. Det betyder børnepasning med

tryghed og nærvær i gode omgivelser, hvor de fy­siske rammer

– bygningerne er tidssva­rende. Hvor medarbejderne er

engagerede i kraft af med­indflydelse på de­res egen hverdag,

og hvor der er gode udvik­lingsmuligheder for medar­bej­dere

og ledere.

Forældrenes forventninger til trygge rammer

for børnene skal indfries. Arbejdet for kvalitet i hverdagen for

det enkelte barn vil være det, du skal kende kommu­nens

daginstitutioner og dagpleje på. For­ældrene til børnene i

vo­res daginstituti­oner og dagpleje skal vide, at vi vil

videreføre det niveau for takster, som Her­lev har været kendt

for i de senere år. 

Herlev skoler er med rette blevet

rost meget. Faglighed og pædagogisk kvalitet er ledetrå­den

for udviklingen af vores skoler. De senere år har betydet store

satsninger på at moderni­sere skolebygningerne. Vi er nået et

stykke af vejen, og vi fortsætter fremad, så­dan at skolernes

byg­ninger og udstyr er tidssvarende.

Kommunens skoler skal være kendetegnet ved

rummelighed, så skolen kan imødekomme behovene hos flest mulige

børn. Der skal være plads og mulighed for pædagogisk

udvik­ling og Herlevs skoler skal være attraktive

arbejdspladser med gode udviklingsmulighe­der. Sam­arbejdet

mellem skolerne og forældrene skal gives bedst mulige rammer

I lighed med andre kommuner har Herlev

Kommune nu det fulde ansvar for un­der­visnin­gen af børn med

særlige undervisningsbehov 

En meget betydelig del af disse opgaver

løses af Gamle Hjortespringskole, der i gennem mange år har

været Herlevs eget meget anerkendte specialpædagogi­ske center.

Gamle Hjortespringskole skal fortsat være

selvstændig specialskole, men i nye bygnings­mæssige ram­mer

ved Hammergårdskolen, sådan at rammerne er bedst mulige og

bedst kan sikre den tryghed om­kring børnene, som forældre til

børn med særlige behov har krav på.

Handicapområdet. Kommunens satsning

på handicapområdet skal være ken­de­tegnet ved

målsætninger om ligeværd og lige muligheder.

Sådan er det udtrykt i de

han­dicappolitiske målsætninger, der er udviklet i

sam­arbejde med alle be­rørte på området. Disse

målsætninger skal nu finde udtryk i konkrete initiativer, når

det gælder tilgængeligheden for handicappede og lige adgang til

bolig og uddannelse.

Herlevs unge. I Herlev vil vi skabe

rammer om et godt ungdomsliv. Mange dan­ner deres egen

tilværelse indenfor de almindelige rammer, som de enkelte selv

skaber om deres eget liv. Men i kortere eller længere perioder

vil mange af de unge gerne dyrke særlige inte­resser, dyrke

samværet med andre omkring fx musik, teater, spil eller sport.

Det gam­mel­kendte klubmønster er blevet supple­ret med

aktivitetssteder for de unge – med plads og mulighe­der.

De ældre. De fleste ældre klarer

sig uden hjælp, men for nogle er kommunens indsats helt

afgø­rende. Disse ældre skal være trygge ved at efterspørge

kom­munens hjælp, når beho­vet for bistand viser sig. Det

gælder hjemmeplejen og det gælder plejebo­liger. Herlev skal

ken­des på en sikker og tryg hjemmehjælp og -pleje. Vi skal

sørge for, at Herlevs samlede ældre­service er attraktiv, med

god ledelse og at­traktive udviklingsmuligheder, sådan at den

enkelte medarbej­der sikres gode muligheder. Så kan Herlev

være med i front i kon­kurrencen om de bedste medarbejdere.

Herlev har gode plejehjemspladser – også på

de­mensområdet. Lø­bende kapacitetstilpasning skal sikre, at

vi fortsat kan yde den service, borgerne har brug for. 

2. Miljø, sikkerhed og fornyelse 

En høj miljøprofil har nu i mange år

karakteriseret Herlev. Herlev er en grøn kommune. Det gælder

det helt bogstavelige, direkte udtryk, når borgerne møder

Herlev. Der er par­ker, der er velpassede grønne områder. Der

er endda store naturområder, hvor en næn­som pleje skal

fastholdes. Det gælder bl.a. Hjorte­springkilen i nord, der er

et enestående naturområde nær ved byen. Den profil vil vi

gerne fastholde.

Gå en tur ved Børnenaturcentret

Kildegården og se selv, hvad det er for natur­værdier, vi har

nær på byen.

Men miljøprofilen skal også finde udtryk,

når det drejer sig om vandforsyning, spildevands­afledning og

håndteringen af affaldet fra husholdninger og erhverv. Den del

af kommunens service skal være velfun­gerende, til at stole på

og præ­get af en høj grad af miljøpriorite­ring.

De seneste år har lært os at menneskets

påvirkning af det ydre miljø også kan mærkes på det helt

nære. Herlev kloaknet har et højt vedligeholdelsesniveau, som

til stadighed skal fasthol­des med henblik på fortsat sikkerhed

for at fx vold­somt vejr med pludselige, store

ned­børsmængder ikke medfører gener for bor­gerne. I et

samarbejde mellem grundejere og kom­mune gøres der meget for at

alle tekniske instal­lationer holdes i orden, så ge­ner

undgås.

Du kender Herlevs veje og ved, at der mange

steder er gjort en stor indsats for at skabe mu­lighed for

sikker trafik. Herlevs borgere skal kunne færdes trygt på vel

vedligeholdte og gode veje. Navnlig de bløde trafikanter skal

være i fokus. Vi har alle et ansvar for, at vi kan færdes trygt

på kommunens veje. 

Herlev skal fornyes. Den proces, der nu er

indledt med fornyelse af plangrund­laget for Eventyrkvarte­ret

skal gå videre. Også andre områder i Herlev har krav på

forny­else og ud­vikling. Det er afgørende for os, at arbejdet

med lokalplanerne sker i tæt samarbejde mel­lem kommune og

borgere, igen­nem grundejerforenin­gerne og i direkte dialog

mellem kommune og borger.

Det er ikke muligt at imødekomme alle

individuelle ønsker, men vi vil altid gå di­alogens vej, når

der skal planlægges ny udvikling.

Mange vil gerne flytte til Herlev. Herlev

har længe været næsten udbygget, men der er der stadig

muligheder for at bygge nyt. Nybyggeri skal fortrinsvis være

familieboliger. Den ved­tagne kommuneplan åbnede for

etagebyggeri syd for ba­nelinien, mens det nord for baneli­nien

primært skal ske som tæt lavt byggeri. Herlev har mange, meget

for­skellige og meget varierede boligområder. Af for­skellig

alder, af forskelligt udseende og af meget forskellige karakter,

som er med til at give byen sit særlige præg. Herlev Kommune

har og skal også fort­sat have et omfattende samarbejde med

boligafdelingerne og grundejer­forenin­gerne. Det er med til at

understrege den dialog, som er nøglen til fortsat udvik­ling. 

3. Det aktive liv.

Det er gode dagtilbud, gode skoler og god

ældreservice, der skal sikre grundla­get for den basale

velfærd. Men det gode liv fordrer også en hverdag med

ople­velser, udfordringer og aktivi­teter.

I Herlev har vi satset meget på at

idrætten har gode vilkår. Det vil vi også gøre fremover. På

mulige områder vil vi være med helt fremme i front. Det aktive

idrætsliv er en helt cen­tral del af vores kommunes liv. Der er

simpelthen så mange Herlevborgere, der har idræt­ten som en

så væsentlig del af deres liv, at de har en forventning om, at

deres kommune skaber gode rammer og sikrer ud­viklingsmuligheder.

Baner, byg­ninger og haller har en naturlig pri­oritet. De skal

fungere optimalt. De store investeringer skal bruges og udnyttes

bedst mu­ligt. Også her i dialog mellem brugere og kommune.

Både når det drejer sig om den almin­delige drift og når det

drejer sig om udvikling og nye pro­jekter.

Det aktive liv for børn, unge og voksne har

også mange andre facetter, der hver især er med til at tegne

profilen af Herlev, som kommunen med et meget alsidigt kultur- og

fritids­liv.

Vi vil fastholde og udvikle dette!

Lad os bare nævne Herlev Teaterbio, Herlev

Medborgerhus, Herlevs Kultur- og udstillings­center Gammelgård

– nu med øget udstillingsareal, Spillestedet Klauzdal. For

bare at nævne nogle af de ”steder”, hvor Herlev

skiller sig lidt ud fra de andre. Vi satser på varie­rede og

attraktive, moderne bibliotekstilbud i Herlev Bibliotekerne

– i Herlev Bymidte og i Hjorte­spring. En musikskole i

vækst - med tilbud for børn, unge og voksne. En billedskole.

Tea­termuligheder. Store oplevelser på den årlige Herlev

Festival, som samler hele Herlev.

4. Borgerinddragelse

Inddragelse af borgerne er grundlaget for

ledelsen af kommunen. Den politiske og admini­strative ledelse

skal altid være i god kontakt med borgerne. Bor­gerne skal

kunne møde deres kommune og borgerne skal opleve at der bliver

lyttet til dem, at de bliver taget alvor­ligt. I praksis betyder

det, at de kommunale be­slut­ninger forberedes gennem intensiv

dia­log mel­lem de direkte berørte borgere, men også med

inddragelse af borgerne mere gene­relt. Alle har et fælles

ansvar for udviklingen og vores fælles fremtid. Derfor skal alle

uan­set om de er direkte brugere eller ej have mulighed for at

være med og præge kommunal­bestyrel­sens be­slutninger. Men

også de daglige admini­strative beslutninger skal være åbne

og gennemskue­lige for borgerne.

Prøv at se på kommunens information til

borgerne. Gennem lokalpressen. Gen­nem infor­mations­tavler

på Herlev gader og ikke mindst på www.herlev.dk Som i

alle andre forhold er internet­tet blevet det direkte bindeled

mellem dig som bor­ger og kommunen. Det be­tyder, at færre har

behov for at komme på rådhuset. Flere af de kommunale

serviceydelser kan klares via nettet, hvor mulighederne for

selvbetjening og indhentning af god og rele­vant in­forma­tion

skal have en høj prioritet. Men der skal fortsat være mulighed

for person­lig kon­takt og dialog.

5. God økonomi, stabil ledelse og gode

medarbejdere

I Herlev har vi igennem 20 år fastholdt

stort set uændret skatteprocent. I de år, hvor

Social­demokraterne har haft det politiske ansvar, har vi sikret

en stabil og god økonomi.. Der skal simpelthen være orden i

tingene og balance i økono­mien. Det skaber tryghed for

fællesska­bet og for den enkelte familie. Alle kan regne med,

at vi også fremover påtager os det ansvar.

 

 

 

Men for nu at sige det lige ud: Regeringen har strammet det

økonomiske greb om kommu­nerne. Det er en stor udfordring for

alle kommuner, også for Herlev, hvor vi efter kommu­nalreformen

valgte, at de nye opgaver skulle løses med samme høje kvalitet,

som vores kommune er kendt for på alle andre serviceom­råder.

Regeringen havde inden reformen lovet en

fair finansiering af de nye opgaver, men som for de fleste

kommuner var det heller ikke sandheden i Herlev. Vi har trods de

stramme øko­nomiske rammer levet op til målsætningen om

kvaliteten i de nye opgaver, og vi har und­gået forringelser

for børn, skoler og ældre. Det har kun været muligt, fordi

Herlevs øko­nomi er sund og robust. Derfor skal vi fort­sætte

den ansvarlige økonomiske prioritering, så vi kan fastholde

høj kvalitet og lav kommuneskat.

Herlev Kommune skal fortsat være en

dynamisk ledet kommune. God ledelse på alle ni­veauer og

løbende udvikling af organisation i overensstemmelse med

borgernes krav til en moderne og effektivt ledet kommune. Herlev

Kommune har rent faktisk en meget høj grad af udlicitering på

en række væsentlige serviceom­råder. Men personlig pleje og

omsorg skal fortsat varetages af medarbejdere som kommunen har

den direkte ledelse af.

De kommende år vil stille alle kommuner

overfor et betydeligt pres, når det dre­jer sig om at ansætte

og fastholde gode medarbejdere. I Herlev skal vi sørge for, at

vores arbejdsplad­ser til stadighed er attraktive, at

udviklingsmulighederne er gode og at ledelsen kan leve op til

medarbejdernes forventninger til en moderne arbejdsplads. 

Sådan skal Herlev være.

style="TEXT-ALIGN: center; TEXT-INDENT: -54pt; MARGIN-LEFT: 54pt"

class="MsoNormal">Socialdemokraterne har stået i spidsen for

Herlevs udvikling siden 1970 – det er næsten fyrre år. I

de fleste år i samarbejde med et eller flere an­dre partier i

Herlev Kommunalbestyrelse.

style="TEXT-ALIGN: center; TEXT-INDENT: -54pt; MARGIN-LEFT: 54pt"

class="MsoNormal">Vi Socialdemokrater vil fortsat et bredt

samarbejde om Herlev

style="TEXT-ALIGN: center; TEXT-INDENT: -54pt; MARGIN-LEFT: 54pt"

class="MsoNormal">_____________________

class="MsoNormal"> 

Kommunalvalg 2009 – vores

handlingsplan for de næste fire år

Herlev-borgeren skal opleve og mærke, at

de er i centrum. De skal kunne være stolte af deres kommune, og

de skal kunne føle tryg­hed i en stabil kommunal økonomi og et

højt serviceniveau.

Det handler om fortsat udvikling og det

handler om en stram øko­nomisk styring.

Og så handler det om viljen til fremtiden

og evnen til at tage ansvar.

I de kommende 4 år vil Socialdemokraterne:

 

- Fastholde skatten uændret

I mere end 20 år har vi holdt skatten

uændret. Det vil vi også sikre i de næste 4 år, hvis staten

ikke reducerer i de kommunale tilskud.

 

- Lave takster for børnepasning

Herlev har i dag nogle af landets laveste

takster for børnepasning. Sådan skal det også være i de

næste 4 år. Det er et helt afgørende bidrag til tryghed i

børnefamilierne.

 

- Politisk samarbejde

 Et socialdemokratisk flertal er

garantien for stabilitet, udvikling og orden i økonomien. Det er

også garantien for et fortsat bredt samarbejde i

kommunalbestyrelsen.

 

- Færdiggørelse af skolernes renovering

Hjortespring, Elverhøjen og

Lindehøjskolen er alle blevet renoveret og fornyet. Engskolen og

Hammergårdsskolen skal have det samme løft.

 

- Ny Specialskole

Der skal bygges en ny specialskole. Vi

har brug for en ny og tidssvarende specialskole til 

afløsning af Gamle Hjortespringskole

 

- Midler til undervisningsmaterialer

Kvalitet i fremtidens folkeskole kræver

løbende fornyelse af undervisningsmidler og IT.

 

- Mere personale til børnepasningen

Den forebyggende indsats omkring udsatte

børn skal styrkes, og det sker bedst gennem en styrkelse af den

pædagogiske indsats i børnepasningen.

 

- Renovering af børneinstitutioner

En række børneinstitutioner er blevet

fornyet. Den opgave vil fortsætte og der vil blive sat fokus på

en fornyelse af lege- og udearealer.

 

- Nyt børnefamiliecenter

Etablering af en tværfaglig

centerfunktion for børnefamilier i tilknytning til PPR skal

rådgive om, koordinere og sikre forebyggelsesplaner for udsatte

og svage børn.

 

- Flere plejehjemspladser

Aftalen med Røde Kors og Københavns

kommune fastholdes. Det vil sikre at vi løbende kan oprette det

nødvendige antal plejehjemspladser og overtage Omsorgscenter

Hjorte­spring som kommunens fjerde ældrecenter.

 

 

- Nyt akutcenter

 Etablering af et akutcenter skal

tilbyde midlertidig indlæggelse for hjemmeboende ældre, dels

for at forebygge indlæggelse og dels for at sikre kvalitet og

tryghed i overgangen fra hospital til hjem.

 

- Fast kontaktperson

Alle ældre der modtager hjemmehjælp

skal have tilbud om en fast kontaktperson, der lø­bende gennem

besøg og anden kontakt kan medvirke til at sikre indholdet i den

tildelte hjælp, de nødvendige ændringer og den sociale omsorg.

 

- Ny enhed for ældreservice

Herlev skal oprette sin egen enhed for

ældreservice. Det skal blandt andet erstatte dyre vikarbureauer

og give mere hjælp for pengene og sikre stabilitet i hjælpen.

 

- Seniorernes Hus

 Med flytningen af Gl. Hjortespring

skole skal hovedbygningen renoveres og gøres handi­capvenlig

med bl.a. elevatorer. Det skal ske for at stille den til

rådighed som møde- og ak­tivitetscenter for kommunens ældre-

og seniorforeninger.

 

- Nye ældreboliger

Flytningen af Gl. Hjortespring skole

åbner samtidig for en byggemulighed. Den skal reali­seres i

form af 2-3 rums boliger som almene lejeboliger, der er ældre-

og handicapvenlige.

 

- Nyt bo- og støttecenter for yngre

handicappede

 I samarbejde med andre kommuner i

Hovedstadsregionen skal der etableres et bo- og støttecenter for

yngre fysisk handicappede i Herlev.

 

- Ny servicebus

Med etableringen af en intern ringbus på

Hjortespringvej/Tvedvangen er der skabt mulig­hed for at

realisere en bedre busbetjening, særligt hjem-arbejde

transporten. En fleksibel og mindre servicebus skal dels betjene

afgrænsede områder generelt, som f.eks. området nord for Ring

IV, og dels dække behovet for intern transport mellem centrale

lokaliteter udenfor myldretiderne.

 

- Ny linieføring for Krebsdammen

Krebsdammens forlængelse til

Sortemosevej har længe været et stort ønske og skal nu

realiseres.

 

- Klima- og naturplan

Der skal udarbejdes en samlet plan for

aktiviteter, der kan modvirke konsekvenserne af klimaforandringer

og sikre vore søer og grønne områder som blivende

naturområder som grundlag for et varieret plante- og

dyreliv.

 

 

- Nye familieboliger

Der skal bygges indtil 425 boliger nye

familieboliger i størrelsesordenen 95-110 m2 efter reglerne for

Almen+ boliger. De 125 boliger opføres i det nordlige Herlev som

2 etages rækkehuse og de 300 som etagebyggeri syd for Jernbanen.

De 300 boliger skal opføres efter den nyeste viden om

bæredygtigt byggeri og tryghedskriterie.

Lejerne i Almen+ vil som hovedregel være

selvfinancierende med hensyn til det kommu­nale serviceniveau,

hvorfor dette initiativ vil realisere et frit rådighedsbeløb

på indtil 50 mio. kr. netto til den kommunale økonomi efter de

gældende statslige tilskudsregler. Det vil gøre Herlev til en

af landets stærkeste kommuner.

 

- Fornyelse af Hjortespringcenteret

Den gennemførte arkitektkonkurrence for

en fornyelse af Hjortespringcenteret skal realise­res.

 

- Bymidtecenteret skal udvides

I samarbejde med de berørte parter skal

der sikres mulighed for at Bymidtecenteret kan udvides.

Endvidere skal gågaden renoveres og der

skal etableres en tidssvarende venteterminal for busser med

elevator/rulletrappe forbindelse til tunnelen under Hovedgaden.

 

- Nye omklædningsrum i Herlev hallerne

Omklædningsfaciliteterne i Herlev

hallerne skal renoveres, moderniseres og udvides efter behov.

 

- Stadion skal renoveres

Inventar og faciliteter omkring

stadionbanen er nedslidte og skal renoveres.

 

Handlingsplan for idrætsområdet

En samlet plan for idrætsområdet skal

danne grundlag for en udvikling af det frivillige idrætsliv samt

en generel udviklings- og vedligeholdelsesplan for de kommunale

idrætsfa­ciliteter.